Forsvar: Oprustning i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed
Krigen i Europa har gjort forsvarspolitik til et af de tungeste kapitler i dansk politik. Regeringen vil bruge historisk mange penge — spørgsmålet er, om de kan omsættes til reel kampkraft.
Senest opdateret 15. juni 2026
Få områder har flyttet sig så hurtigt som forsvarspolitikken. Det, der for få år siden var et nichefelt, er i dag et af de dyreste og vigtigste kapitler i regeringens program.
Hvad siger regeringen?
Regeringen vil leve op til — og over — NATO's mål for forsvarsudgifter og genopbygge det danske forsvar efter årtiers nedskæringer. Det omfatter flere soldater, nyt materiel, styrket beredskab, massiv støtte til Ukraine og øget fokus på nye trusler: cyberangreb, hybridkrig og sikkerheden i Arktis og Østersøen.
Hvad betyder det i praksis?
Milliarderne er bevilget; udfordringen er at bruge dem fornuftigt hurtigt. I praksis betyder oprustningen: flere værnepligtige og ansatte i forsvaret, store indkøb af materiel (hvor leveringstiderne globalt er lange, fordi alle køber ind samtidig), genopbygning af kaserner og depoter — og en voksende forsvarsindustri i Danmark. For statsbudgettet betyder det, at forsvaret nu konkurrerer direkte med velfærden om råderummet, hvilket er en ny politisk situation.
Hvem påvirkes?
Unge (værnepligt og flere stillinger i forsvaret), skatteborgerne (regningen), dansk industri (forsvarskontrakter) — og i sidste ende alle, fordi det handler om landets sikkerhed.
Fordele
- Bred politisk enighed giver forsvaret noget, det har manglet i årtier: forudsigelighed.
- Investeringerne styrker også civilt beredskab og forsyningssikkerhed.
Udfordringer
- Forsvaret har dokumenterede problemer med at omsætte bevillinger til kampkraft — penge er ikke det samme som evner.
- Rekruttering og fastholdelse er mindst lige så svært som materielindkøb.
- Milliarder til forsvar er milliarder, der ikke går til noget andet; den prioriteringsdebat fortjener at blive taget åbent.
Min analyse
Oprustningen er nødvendig, og enigheden om den er reel. Det kritiske spørgsmål er eksekveringen: Forsvarsministeriets område har historisk været et af statens svageste på netop indkøb og implementering. Følg ikke bevillingerne — følg leverancerne. Antal operative enheder, besatte stillinger og materiel, der faktisk virker, er de tal, der afgør, om Danmark om fem år er mere sikkert, eller bare har brugt flere penge.